Min far designede mange smukke og funktionelle brugsgenstande i perioden fra 1950 til 1975. Han opnåede aldrig at blive kendt i sin tid, men de sidste 5 år har nogle af hans designs påkaldt sig stigende interesse på internettet, og feks. handles hans gamle Peberfugl ofte på eBay. For nylig har firmaet SpringCopenhagen med mit samtykke genoptaget produktionen af nogle af hans gamle designs, til min og mine børns store glæde. For den interesserede er her en ganske kort beretning om min fars liv og levned.
Sven Erik Tonn-Petersen, UK version
Historien om min far, Sven Erik Tonn-Petersen, kort fortalt
Sven Erik Tonn-Petersen blev født den 10-12-1925 i Viby ved Århus, som en lille efternøler i en flok på 4. Det “lille” gik hurtigt af ham, og i sit voksne liv var han en rigtig stor mand på over 190 cm og godt tung. Her slægtede han sin far på: ”Gamle Tonn” (Johan Henrik Ludvig) var i starten købmand og senere salgsinspektør for Ceres bryggeriet, og meget stor! Det siges at der kunne gå en 2-krone gennem hans vielsesring. Han døde 41 år gammel af akut blindtarmsbetændelse da Sven var bare 1 år. Svens mor, Marie (f. Ravn) forblev enke i Århus resten af livet. Her ses “Gamle Tonn” med Sven på armen:
Familien levede efter farens død af lejeindtægter fra ejendomme som var erhvervet i købmandstiden. Da tiderne blev knappe i 30’erne måtte Marie supplere med at klippe, farve og frisere damer i hjemmet. Svens noget ældre søskende flyttede efterhånden hjemmefra, og som stor dreng boede han og moderen alene. Sven havde heldigvis også en god tilknytning til sin mormor i Struer. Han cyklede ofte der op i et stræk (“uden at stå af”, som han altid pralede med!) og boede der i længere perioder når han trængte til at komme lidt hjemmefra. Bedsteforældrene havde et sadelmagerfirma på torvet i Struer, og leverede til DSB. Her lærte Sven i øvrigt at bygge og polstre møbler, noget han senere med stor dygtighed praktiserede i sit eget unge hjem.
Sven var fra barnsben utroligt kreativ og fingernem. Han kunne tegne og bygge alt muligt, og især skibe havde hans store interesse. Han brugte mange timer i Århus havn som også dengang var meget driftig, og hjemme byggede han så modeller af de skibe han så. Ofte byttede han hos kammerater sine egne frembringelser til dyrt ”rigtigt” legetøj. Sven udviklede også evner som karikatur-tegner, og i skolen tegnede han lærerne og solgte tegningerne til sine kammerater. Senere gik han over til at snitte små karikatur-statuetter af både lærere og kendte mennesker, og kom sågar i lokal-bladene, her med “Sofus” og “Larsen Ledet”:
Hans foretrukne materialer var altid papir, træ og ler, og han snittede og modellerede adskillige buster og små statuetter af virkelig høj kvalitet. Hans store forbillede var i øvrigt Kaj Nielsen, og han havde en fabelagtig god forståelse af den menneskelige krops former og harmoni. På trods af oplagte evner som kunstner og billedhugger kom en formel kunstuddannelse dog desværre aldrig på tale. Tidernes ugunst og senere krigen gjorde at Sven i stedet fik en handelsskole-eksamen som angiveligt skulle være et sikkert værn mod fattigdom. Han havde aldrig karakterer under ug, om han så skulle slide nok så hårdt. Han var ikke teoretisk orienteret. Hans kreativitet var alt overskyggende, og der skulle ikke tales så frygteligt meget om kunst, men snarere frembringes!
Efter krigen blev Sven indkaldt som marinesoldat, og aftjente sin værnepligt i kyst-defensionen på Middelgrundsfortet ved København. Ved et udslag af godhed lod han på en vagt en kammerat slippe ind efter lukketid. Som straf fik han en uge på vand og brød, bogstavelig talt. Mens han sad i kachotten på Holmen fik han tiden til at gå med at bløde det tørre rugbrød op i vandet, og derefter modellere små statuetter af rugbrødsmassen! Han havde en udpræget humoristisk sans, og kunne altid grine af den slags tildragelser.
Efter sin tid i marinen blev Sven boende alene i København. Han havde heldigvis en storesøster med egen familie i Vanløse som han ofte besøgte, og så havde han en spændende morbror som lærte ham meget om de voksnes liv i storbyen. Onklens omgangskreds var en farverig blanding af skuespillere og bohemer, og onklen selv ”holdt hof” i Hviids Vinstue. Sven boede på et lille værelse hos en skuespillerinde i kvarteret ved Dronningens Tværgade, hvor han efter sigende havde et syndigt rod af bl.a. træklodser, spåner og bananskræller. Han fik hurtigt i 1947 et job som kontorassistent i Det Danske Luftfartsselskab, og hans job var i lang tid at afstemme flyenes benzinregnskaber! Det var jo ikke særligt kreativt eller kunstnerisk, så i fritiden fortsatte han med at snitte figurer og modellere:
I håb om at dygtiggøre sig kunstnerisk deltog han i kurser på ”Skolen For Fri Og Merkantil Kunst”. Her lærte han ikke meget, men han mødte Ruth (f. Søndergård) som blev hans hustru gennem hele livet. De blev gift, fik to børn (Anette og jeg selv), og tankerne om en kunstnerisk karriere blev skubbet langt væk. Sven færdiggjorde dog en ansøgning med både anbefalinger og portfolio til Det Kongelige Danske Kunstakademi, men afleverede det aldrig. Ingen ved hvorfor, men tankerne om at leve uden penge var nok alt for afskrækkende. Til gengæld fik han job i reklameafdelingen i det nystiftede SAS, hvor en driftig og moderne reklamechef kunne se potentialet i Svens kreative evner. I halvtredserne og tresserne kunne man næppe i Danmark finde et mere spændende og moderne sted at arbejde. Reklamebudgetterne syntes ubegrænsede, og alt gik bare fremad og opad! Senere blev det mere magert, men Sven fortsatte i reklameafdelingen til sin, grundet sygdom, alt for tidlige pensionering i 1978. Der var højt humør og “Mad Men”-stemning i SAS og reklamebranchen i de gode år:
Gennem alle årene i SAS var Sven kun kendt som Tonn-P, det navn han også altid brugte på sine designs, tegninger og skulpturer. Han arbejdede i stigende grad med ”PR”, store salgsarrangementer, fester og udstillinger, og fik i allerhøjeste grad afløb for sin kreative trang. Alligevel brugte han i mange år al sin fritid på at designe forskellige kunstindustrielle produkter, som han fik fremstillet og solgt med varieret held. Han arbejdede helst i træ, men metal kom dog også på tale en gang imellem. De ting han frembragte var alle præget af et sikkert formsprog som var både harmonisk og tidstypisk. ”Peberfuglen” var det produkt han havde mest succes med. Den blev fremstillet fra ca. 1958 til 1964 i nogle få tusind eksemplarer. I denne periode havde han også mønsterbeskyttet en to-armet og en tre-armet lysestage til stearinlys-kærter, et cigaretetui, et salt- og peberbøsse sæt og ”Pjerrot-proptrækkeren”. Her er lidt fra scrapbogen:
Fra midten af tresserne arbejdede Tonn-P på to ideer: ”Dråbe-lampen” og ”Twist-lampen”. Den første var en væg-hængt metal lysestage til stearinlys af vogn-lys typen. Målgruppen var de mange sommerhuse uden elektricitet som kom til i de år. Tonn-P havde gennemtænkt hele produktionsprocessen: Halvfabrikata blev udstanset på en fabrik, og de første prøveserier blev samlet på værkstedet i hjemmet. Der var forskellige versioner i messing, kobber og tin, sidstnævnte monteret på en lækker palisander-plade. ”Twist” lampen var et fantastisk design, som tog meget lang tid at udvikle: En spisebordslampe (en såkaldt pendel) hvor skærmen er vredet som en stor uendelig knude af én enkelt lang bred finér-spån, og med en skjult samling. Navnet var inspireret af den meget populære nye dans! Træet var kalmar-fyr af en udvalgt, fin, lys og knastfri kvalitet som blev blødgjort ved en særlig dampnings-proces. Denne lampe blev senere, trods mønsterbeskyttelse, kopieret af andre, dog i et kedeligt plastmateriale. Her ses Twist originalen ophængt i “Magasin du Nord” engang i 60’erne:
Tonn-P arbejdede også med mange andre ideer og opfindelser. I slutningen af tresserne designede han bl.a. en camping-indretning til ”VW-rugbrødet”. Hans indretning var meget mere lækker og praktisk end den type som allerede fandtes på markedet. Prototypen blev stjålet med bil og det hele, og da bilen blev fundet igen, var indretningen væk! Han genskabte den dog hurtigt til eget sommerferiebrug igennem mange år, men gjorde ikke mere for at få designet solgt. Han tegnede og byggede også sammen med sin kone deres hus i Mosede, ”Pandekage Huset”. Der indgik mange meget specielle løsninger i dette hus, og byggeriet stod på i flere år.
Det sidste store design som Tonn-P lavede var et ”spinn-off ”af Twist-lampen, men nu lavet i en ”spån” af børstet rustfrit stål. Der blev lavet både pendel, væg-lampe, samt en- og toarmet læselampe på fod. Alle fittings såsom fod, vægplade, endepropper til stålrør samt glide-klodser var fremstillet i palisander, og det hele i en super lækker kvalitet. De mange utroligt vanskelige detaljer blev udtænkt og afprøvet i et nært samarbejde med en ven og metalvare fabrikant. Det var formodentlig en tiltagende aldrig opklaret sygdom med lammelse i venstre arm, som gjorde at Tonn-P opgav at videreføre disse ideer. Her ses Stållampen i bordmodel:
Efter sin tidlige pension levede Tonn-P et meget stille liv med familien. Ruths tiltagende leddegigt gav mere end rigeligt arbejde i det daglige, og de fleste gode ideer og designs blev udtænkt til glæde for hans børn og børnebørn. Tonn-P døde af en pludselig aneurisme den 24-09-2004, 78 år gammel.
